22/03-2023
Har i dag købt aktier i rederiet Torm A Plc, fordi jeg tror at det er en god investering i øjeblikket. For det første giver aktierne et udbytte allerede i næste måned, og for det andet, er de i den seneste tid steget fra ca 50kr til 250kr. Dette skyldes konflikten i Ukraine, hvor der nu er behov for mere transport af olie og gas via skibe til EU end tidligere.

21/03-2023
Startede dagen med at få renset såret fra operationen, og alt så fint ud denne gang. Er lidt begravet i arbejde for tiden, fordi vi har fundet en kritisk fejl i vores controller, som vi ikke umiddelbart kan finde årsagen til.

19/03-2023
Der røg en lynlås i min jakke, så måtte ud at købe en ny i dag. Samtidig var der gået en pære i bilen, som jeg også fik skiftet. Til aften fik jeg sået de første frø til planter til køkkenhaven.

18/03-2023
Har været en tur i Kolding storcenter, med Sandi´s familie. Der var udstillet et F16 jagerfly, så det fik vi kigget lidt på, hvorefter vi fik shoppet lidt, og fik lidt at spise.

16/03-2023
Får vist min daglige motion i dag. Vognmanden har lige ringet og sagt at der kommer 3 tons træpiller i dag, som jeg skal have båret ned i kælderen. Så der er lige 200 sække med 15kg i hver, der skal en tur ned af trapperne og stables pænt. Valgte at købe dem nu her, fordi jeg kan få den gode kvalitet til en god pris. Hvis jeg køber 2 tons mere, så har vi nok til et helt år, og samtidig har jeg sparet 11000kr i forhold til hvad jeg har afsat i mit budget, så det er en god deal.

15/03-2023
Var en tur i bilka, og fik handlet ind til en fantastisk suppe, som vi er ret vilde med herhjemme. Det lyder lidt underligt, men det er en karrysuppe med kylling og fersken. Suppen betår af kylling, løg, hvidløg, forårsløg, fersken, hakket tomat, rød peber, sød chili sovs, karry, fløde eller smelteost. Det lyder som en underlig sammensætning, men det smager altså vildt godt.

14/03-2023
Sandi har bilen idag fordi hun skal ud at spise brunch med mødregruppen. Jeg har lige bestilt 3 tons træpiller og en vognmand.

13/03-2023
Har arbejdet længe i dag. Er startet på et nyt projekt med at teste software til kompressor.

11/03-2023
Har været lidt rundt og kigge med Isabella i dag.

10/03-2023
Endelig fredag. I dag får vi besøg af Isabella som skal bo hos os i weekenden.

08/03-2023
Det blev noget af et strategi møde i går. Firmaets plan de næste 3år, bliver at vokse meget voldsomt. I dag producerer vi 100.000 motorstyinger om året, og om 3 år vil vi producere 400.000 af disse styringer, samtidig går vi ind på et nyt marked med kompressor styringer. Vi har også nået et lidt vildt mål. Vi er i dag verdens største producent af elektrisk gulvvarme. Vi sælger nu 750.000 termostater om året. Så der skal nok bygges lidt til og udvides på adressen ved siden af de næste 3år.

07/03-2023
Den ventede snestorm udeblev her til morgen. Jeg startede dagen i sundhedshuset, hvor jeg fik skyllet operationssåret. På arbejdet står hele dagen på strategimøde, hvor vi laver en strategi for de næste 3år.

06/03-2023
Det går lidt bedre i dag, men det er stadig ømt. Da jeg fik fri, fik vi handlet ind, fordi der er varslet en kraftig snestorm de næste par dage.

05/03-2023
Blev nød til at kontakte hjemmeplejen her til morgen, fordi mit operationssår gik helt amok. Det væskede og blødte, og det gjorde mega ondt. Så kl. 13.30 måtte jeg møde op hos dem og de skyllede såret med saltvand. Resten af dagen foregik på sofaen med en god film.

04/03-2023
Det går ikke så godt med såret for tiden, havde ellers lige 14 dage hvor det gik nogenlunde. Her i weekenden er det slemt, så jeg prøver at holde mig lidt i ro. Til aften fik jeg lavet en ny ret som vi ikke havde prøvet før. Karry suppe med kylling og fersken, det blev super godt.

03/03-2023
Endelig fredag og weekend. I dag har min kæreste besøg af hendes veninde Anna fra fyn. Vi var ude at handle ind til weekenden, og vi var på jagt efter nogle kæmpe blomsterkrukker, som vi skal have på terrassen her til sommer. Jeg har været så heldig at få nogle kæmpe skærmliljer fra mine forældre, som oprindeligt kommer fra slotshaven i Gråsten, hvor min far fik dem af kongehuset for efterhånden mange år siden. De er mega flotte og bliver op til 1,5 meter høje. Da vi havde fundet nogle passende store krukker var vi ude hos mine forældre med dem, så de kan få plantet skærmliljerne til os.

01/03-2023
Vi har lidt af et marreridt derhjemme lige for tiden. Vores hunhund Daisy er i løbetid, og hanhunden Milo skaber sig helt vildt. Vi er nød til at holde dem hver for sig, hvilket ikke er en let opgave. Milo er i de sidste par år begyndt at ændre adfærd, og han er blevet meget mere aggresiv overfor både Sandi og mig. Vi går derfor nu her og overvejer om det er ved at være tid til at sige farvel til ham. Det er ikke nogen let beslutning, efter at have haft ham i så mange år, men det er jo nok den rigtige beslutning når han nu er gammel og ikke rigtig kan finde ud af tingene mere. Med lidt held får jeg lagt nye billeder op i albummet for februar i dag.

28/02-2023
Startede igen dagen i sunhedshuset, og fik tjekket mit operationssår. Det så fornuftigt ud, og der er ro på det lige nu.

26/02-2023
Var en tur i Nørreskoven i dag, og se på Taksensand fyr, Fladbæk strand, Karens bæk, og Baronens gravhøj mm. Vi fik også kigget på Sønderborgs ældste hus, og vi fandt den gamle forladte jernbanetunnel i Sønderborg, som har været skjult i rigtig mange år. Senere var vi ude hos mine forældre.

23/02-2023
Startede dagen hos sygeplejesken i Sundhedshuset, som skulle pleje mit sår fra operationen. Derefter gik turen hjem, hvor vi havde besøg af sundhedsplejesken. Bebs blev målt og vejet, og alt var super. Vi må gerne begynde at give hende fast føde, hvilket vi har glædet os meget til. Det er vildt sjovt at se hendes reaktion på forskelligt mad. Om aftenen var ude at spise på Konge buffet i Aabenraa, sammen med Sandi's familie. Vi havde en hyggelig aften, og maden var super god. Bestemt et sted jeg vil besøge igen.

21/02-2023
Glæden i forhold til smerterne varede kort. Vågnede desværre op her til morgen med smerter igen.

20/02-2023
Vågnede i morges uden de store smerter. Hvor var det dejligt, efter en hård uge. Sandi har fået en ny pc i dag fra tyskland, og selvfølgelig var windows på tysk. Det var simpelthen umuligt at få det skiftet til 100% dansk, og pludselig sad vi med en pc der kørte halvt dansk, halvt engelsk og halvt tysk. Efter at have bøvlet rundt med det i flere timer, endte vi med at ville installere en ny dansk windows på den. Dette ville den så heller ikke. Efter en lang kamp med den, og en masse små trick, lykkedes det så til sidst at få installeret en dansk windows på den, og nu virker den perfekt.

19/02-2023
Har mærket en lille fremgang i dag i forhold til smerterne, og vi har været ude hos mine forældre og spise fastelavnsboller sammen med min familie. Bebs er begyndt at blive rigtig god til at vende sig, når hun ligger på gulvet.

18/02-2023
Har haft voldsomme smerter de sidste par dage, og har ikke rigtig været i stand til noget som helst. Har slæbt mig på arbejde, men det har været meget begrænset hvad jeg har kunne lave.

16/02-2023
Sad og læste min journal fra i går, og hvad fuck sker der lige? Hende kirugen har skrevet stort set det modsatte af hvad kun konstaterede i går? Der står mere eller mindre at alt er fint, at der ingen infektion er, ingen hævelse, ingen smerter osv? Men sjovt nok så var der en sygeplejeske med til undersøgelsen, og hun har også skrevet journal, og hun netop det modsatte af kirug og det som passer. Jeg har en kraftig mistanke om at kirugen simplethen dækker over problemerne efter operationen som hun har lavet, ved at skrive i journalen at alt er fint, når man som patient kommer og klager 3 måneder efter.

15/02-2023
Startede dagen på sygehuset, hvor jeg blev undersøgt og ultralyds scannet af den kirug som opererede mig for 3 måneder siden. Da jeg blev opereret for 3 måneder siden, satte de en tråd ind som langsomt skulle skære sig ca 5cm ud, i løbet af de næste 6 måneder. Nu er der gået 3 måneder, og tråden har ikke flyttet sig specielt meget. Tilgenglæd er der gået infektion i området omkring tråden. Den vil de nu prøve at standse, ved at lade en hjemmesygeplejeske skylle gangen som tråden ligger i med saltvand, en gang om ugen de næste 3 måneder. Hvis tråden stadig ikke skærer sig nok ud i løbet af de 3 måneder, og jeg ikke dør af en infektion i den periode, så overtager OUH behandlingen.

14/02-2023
Jeg har desværre ikke fået det bedre i dag, så jeg har kontaktet sygehuset og fået en akut tid i morgen tidlig kl. 8.

13/02-2023
Jeg er desværre blevet syg i dag. Jeg har problemer med operations såret, som der muligvis er gået noget infektion i. Så jeg tager en dag hjemme i ro, i håb om at det bliver bedre til i morgen.

12/02-2023
I dag har vi holdt barnedåb. Vi startede i kirken, hvor Anne Sophie blev døbt. Hun var som hun plejer en glad og dejlig nem og rolig pige, og hun lagde sig bare til at sove efter selve dåben. Derefter tog vi alle hen til det festlokale vi havde lejet og fik en velkomst drink mens vi ventede på maden. Maden kom kl 11.30 som aftalt. Vi havde bestilt mad fra Detlefs grill stegning, og den var bare super lækker, og der var rigeligt over efter festen. Til forret fik vi en lækker tunmousse med salat, rejer, kaviar og flutes. Hovedretten bestod af oksefilet, fyldt kalkunbryst og vildsvin med sovs, flødekartofler, timian kartofler og 10 forskellige salater. Desserten bestod af is, frugt, brownie, vafler, slik, småkager, kaffe og Bailey. Vi havde en super dejlig dag, og siger tusind tak til gæsterne for en hyggelig fest og gaver. Vi fik ryddet op i festlokalet samme aften og afleveret nøglen igen.

11/02-2023
Vi har brugt dagen på at pynte op og dække bord i festlokalet, samt få de sidste småting på plads inden barnedåben i morgen.

08/02-2023
I dag skal vi ud og finde noget nyt tøj til mig til barnedåben.

07/02-2023
Holdte tidlig fri i dag, fordi Sandi havde bilen og hun skulle hente mig, så hun kunne komme ned på sygehuset og få lavet en øjentest, og i mens tog jeg og bebs ud til Arnkil øre og lufthavnen og kiggede på flyvere indtil vi skulle hente Sandi igen. Bagefter var vi ude hos mine forældre med bånd til dåbskjolen. Bebs skal døbes i samme kjole som både mine brødre, deres børn og jeg selv er døbt i. For nemhedens skyld, købte vi en pizza på hjem derfra.

06/02-2023
Har været hos Exhausto i Langeskov på fyn, sammen med min kollega, for at inspicere vores nye test anlæg inden det bliver fragtet til Sønderborg. Det var spændende at se hvad de havde lavet til os, men der var også en del overraskelser som der ikke var taget højde for. Så det var et godt besøg med god mad, og gode kilometer penge på kontoen. Da jeg kom hjem var vi ude at se de lokaler vi har lejet til barnedåben. Nu skulle der så være styr på mad, lokaler, pynt osv.

05/02-2023
Var en tur i tyskland og hente vin osv de sidste drikkevarer til barnedåben.

04/02-2023
I dag var vi til 2 gange fødselsdag i Vojens. Det var en hyggelig dag i selskab med Sandi's familie.

03/02-2023
Endelig fredag. Skal til tyskland i dag, og et smut forbi mine forældre. Kæresten har bilen fordi hun skal til mødregruppe. I dag skal vi også fejre vores års dag. Utroligt at jeg har holdt hende ud i 3år nu, men hun vil jo nok sige det samme om mig:-)

02/02-2023
Har haft besøg af præsten her til morgen, for at aftale hvordan og hvorledes med barnedåben, så nu er alt dette på plads. På arbejdet er jeg ved at frakoble vores 2 gamle anlæg så der kan komme et nyt ind i uge 7. Der er hundredvis af kabler at holde styr på:-) På mandag skal jeg en tur til Langeskov på fyn for at inspicere det nye anlæg inden det ryger på en lastbil herned.

01/02-2023
Har i dag valgt at investere i flere aktier i Matas og Tryg.

31/01-2023
Var i tyskland her til aften, hvor vi spiste og fik købt drikkelse til barnedåben.

30/01-2023
I dag får jeg en skolepraktikant fra 9. klasse, som jeg skal lære lidt om test og software. I aften skal vi nok en tur til tyskland og købe drikkelse til barnedåben.

29/01-2023
Kom lidt videre med sorteringen af filer på mine pc´ere i dag, og så stod aftenen på lidt god mad og se finalen i håndbold.

25/01-2023
I dag har vi fået styr på maden til barnedåben, og indbydelser er sendt ud. I uge 7, kommer der et nyt stort anlæg som jeg skal teste på, som er ved at blive samlet på en fabrik på fyn. I næste uge skal min kollega og jeg så til fyn, og se anlægget og tjekke hvordan det er samlet, inden det bliver skilt af i mindre sektioner og sendt med lastbiler herned. Uge 7, kommer så til at gå med at få det samlet hernede, sammen med nogle vvs folk, elektrikkere og smede. Det forventes at tage ca en uge at samle det, og der er afsat 200.000kr til at samle og opsætte det her i bygningen.

24/01-2023
Har lidt travlt på arbejdet i dag. Er ved at ligge sidste hånd på en software som skal frigives til kunderne på fredag. Samtidig er et nyt og meget stort projekt på vej, hvor jeg skal bruge mindst 1400 timer til test. I næste uge får jeg en praktikant fra 9. klasse, som jeg også skal have forberedt lidt opgaver til.

22/01-2023
Er gået i gang med et større oprydningsarbejde på mine computere, bla billeder til denne side. Fandt ud af at jeg har over 3 mio filer som jeg skal have sorteret.

21/01-2023
Fødselsdag i Gråsten i dag, og så har vi været ved at planlægge Anne Sophies barnedåb. Datoen er på plads, og der er bestilt lokale og tid i kirken. Nu mangler vi bare at vælge hvor vi vil have mad fra og alt det løse.

19/01-2023
Har desværre voldsomme problemer efter operationen, nogle dage er bedre end andre. Tror det skyldes infektion, som kommer og går. Så desværre at dette er en ret farlig tilstand, fordi hvis sådan en infektion rammer en blodbane, så kan det på meget kort tid udvikle sig til en livstruende situation.

17/01-2023
Har fået et godt tilbud på kød i dag, som jeg skal hente når jeg får fri:-). Senere i aften går turen til tyskland.

16/01-2023
Har fået lagt ca. 200 billeder ind i fotoalbummet for 2022 i dag:-).

15/01-2023
Var ude at opleve stormen og højvandet ved Højer i dag. Vandet var næsten 3 meter over normal vandstand og vinden sagde 33 m/sek.:-).

13/01-2023
Endelig fredag:-) Har fået lagt en hel del billeder ind i foto albummet på dennne side i dag.

12/01-2023
Havde chauffør til og fra arbejde i dag, fordi kæresten skulle låne bilen. Hun skulle til noget undersøgelse på sygehuset, og en tur til Vojens. Desværre endte undersøgelsen med at der skal laves yderligere undersøgelser.

11/01-2023
Kæresten har besøg af mødregruppen i dag, og i mens skal jeg være fotomodel på arbejdet til noget reklame noget:-)

10/01-2023
Har ikke de vilde planer i dag, skal have købt ind når jeg har fri, og i aften tænker jeg at jeg måske ligger lidt flere billeder ind på denne side.

09/01-2023
I dag kommer Sandi`s veninde Anna fra fyn på besøg. Jeg har tidlig fri, fordi jeg skal en tur til tandlægen i dag.

08/01-2023
Fik ryddet lidt op i dag, og kørt en masse på container pladsen.

07/01-2023
I dag gik turen til Vojens for at besøge svigerfamilien. Vi havde en hyggelig dag, hvor vi fik smagt lidt fynske specialiteter.

06/01-2023
Endelig fredag. Synes godt nok den første uge efter ferien har været hård. Nu ser jeg frem til en weekend med afslapning, hvor vi skal en tur til Vojens. I aften skal vi en tur til tyskland for at handle.

05/01-2023
Har fået addet foto albums til 2023 på denne side i dag.

02/01-2023
Tilbage på arbejdet igen. Har næsten flere tømmermænd i dag end i går. Kan se at jeg er lidt bagud med at opdatere fotoalbummet fra insta, så det må jeg hellere få gjort.

01/01-2023
Vi har haft en dejlig nytårs aften/nat ude hos mine forældre. Vi fik en lækker grillet oksemørbrad med alt tilbehør, før min bror og jeg gik i krig med flaskerne:-) Kl. 24 var vi ude at skyde af, hvorefter ví fortsatte vores druk. Sandi var chauffør, og jeg kom i seng ved 4.30 tiden.

31/12-2022
Årets sidste dag. Det har været et travlt men også spændende år hvor der er sket rigtig meget i mit liv. Årets helt store oplevelse har været at følge en graviditet og blive far til Anne Sophie. Dette har ændret mange ting i mit liv, men hun er jordens dejligste pige og jeg elsker at se hvordan hun kan mere og mere for hver dag der går, og hun er en dejlig nem pige som altid er glad og i godt humør. Det har også været et år hvor jeg har kæmpet meget med følgerne af operationen for snart 1,5år siden. I november fik jeg en ny operation, og indtil nu har den været forbundet med mange smerter, hvilket jeg nok skal forvente i op til et halvt år efter. Der har været gode og dårlige dage, hvor jeg ikke helt har kunne alle de ting jeg gerne ville, men der er lys for enden af tunnelen. Dagen i dag starter med at vi skal til Vojens og se Sandi´s families nye hjem. Det bliver dejligt at svigerfamilien flytter lidt tættere på os. Senere skal vi ud til mine forældre og holde nytår, sammen med dem og min ene bror, som har børnefri, så jeg tænker at ham og jeg skal feste og drikke en del.

28/12-2022
Min faster fra Gilleleje, døde deværre i dag. Så skal have bestilt en bårebuket til hende.

27/12-2022
I dag har jeg fødselsdag. I år valgte jeg ikke at gøre så meget ud af det, så den stod på boller og kage som vi havde købt. Vi holdte det ude hos mine forældre fordi vi var ret mange, og det kneb lidt med pladsen ude hos mig. Vi havde en hyggelig eftermiddag, hvor vi også fik spillet pakkeleg som efterhånden er blevet til en tradition på min fødselsdag.

26/12-2022
Måtte desværre kassere alt i køleskabet i dag. Ved et uheld er en af os kommet til at dreje på knappen til temperaturen, så der var ret varmt i køleskabet. Så der var ikke andet at gøre end at smide det hele ud, og tage ud at købe noget nyt. Lidt dyr og dum fejl her i julen hvor køleskabet var fyldt med god mad og pålæg osv. Men hvor der handles, der spildes.

24/12-2022
I år har vi holdt jul sammen med mine brødre, børn, og forældre ude hos mine forældre. Det blev en hyggelig dag/aften. Vi startede ude hos mine forældre kl.11 hvor vi fik rissengrød, og selvfølgelig med en mandel i:-) I år vandt jeg mandlen der. Til aften fik vi kalkun og flæskesteg med alt tilbehør, og bagefter fik vi risalamande. Her var det så Sandi der fik mandlen. Vi fik danset om juletræet og fik gaver, og vi havde en hyggelig aften.

21/12-2022
Sidste arbejdsdag inden juleferien. Dagen går med lidt oprydning og julehygge i firmaet. Bebs bliver passet af mine forældre i dag, fordi kæresten også skal til julefrokost på skolen. Jeg er blevet mega forkølet, og det må godt gå væk igen inden jul.

19/12-2022
Har fået julegave af firmaet i dag. I år måtte man vælge mellem 9 forkellige gaver, og jeg valgte en blender, som vi kan bruge til at lave mos til bebs og måske en smoothie i ny og næ.

15/12-2022
Får besøg af Isabella i dag, skal hente hende ved toget i eftermiddag. Tænker at vi skal lidt rundt at kigge i byen i aften.

14/12-2022
Vi har fået meget sne i nat. Har haft Milo til dyrlæge i dag, fordi han har gnavet en stor plet pels af siden. Dyrlægen mener at det skyldes en infektion i huden, så han fik en sprøjte med noget mod kløe, og så fik jeg en creme som han skal smøres med i foreløbig en uge. Samtidig fik vi klippet hans klør, som han ikke plejer at gå frivilligt med til, men det gik rigtig fint i dag. På arbejdet havde jeg igen et møde med det firma som vil sælge noget software til os, som vi har testet lidt på. Vi var ikke super imponeret af den software, og i dag kom de så med en pris på 50.000 euro om året for 3 brugere. Min kollega og jeg var ved at kaste op da vi hørte den pris. Programmet er på ingen måde 375000kr om året værd. Men vores chef synes at det var en fair pris, så det ender nok med at han køber det til os.

13/12-2022
Tror jeg har scoret mig en gang halsbetændelse. Torsdag, fredag lørdag og søndag får vi besøg af Sandi´s lillesøster, så tænker vi skal lidt rundt og kigge hernede.

11/12-2022
Fik endelig lavet en juledekoration. Dejligt at jeg i år bare kunne gå ud i haven og hente det gran, som jeg skulle bruge.

10/12-2022
Fødselsdag hele eftermiddagen og aftenen hos min bror.

09/12-2022
Endelig er det fredag, og dagen hvor der holdes julefrokost i firmaet. Min kollega og jeg er gået totalt kage amok i dag:-) Jeg havde købt kage til os, og det havde han også, og en anden kollega gav kvajekage fordi han havde brændt noget dyrt udstyr af, plus en 3. kollega havde kage med i anledning af julen:-)

08/12-2022
Dejligt at stå op til vinterens første sne. I dag har bebs fået 2 vaccinationer, og hun klarede det så fint.

07/12-2022
Har været samme med mine brødre i dag, fordi vi er gået sammen om en julegave til vores forældre i år. Er halvvejs med at købe årets julegaver, så der skulle være en god chance for at jeg når det i år. I dag har jeg været på et kursus om Cyber og informations sikkerhed, og det var egentlig meget spændende, selvom jeg godt vidste det meste af det.

02/12-2022
Har stadig voldsomme smerter efter operationen, nogle dage er bedre end andre, men håber at det bliver godt til sidst. Fik købt den første julegave i går, så nu mangler jeg bare til 10 mere eller noget. Det går super godt med bebs, hun er en nem og glad pige.

29/11-2022
Vågnede op til en rigtig glad og oplagt bebs her til morgen. Kæresten får besøg af en veninde fra fyn i dag, så de skal nok få en hyggelig dag med bebs. Jeg er på arbejde, og har lige haft et skype møde med et amerikansk firma, som gerne vil sælge noget software til os, til at programmere noget automatisk test i.

27/11-2022
Har rigtig mange smerter i dag, så tager en søndag på sofaen.

26/11-2022
I dag går turen til fødselsdag i Grindsted.

25/11-2022
Har fået købt nogle switche som er styret via Wifi, og som kan bruges sammen med Google home, så nu er lys osv i huset styret med en app og med stemmestyrring via Google home. Faktisk ret cool. I aften står den på fødselsdag hos min niece.

24/11-2022
Kører i lavt gear for tiden. Har voldsomme smerter efter operationen, så er nød til at holde mig lidt i ro. Håber at det snart bliver bedre.

22/11-2022
Startede dagen med en brandøvelse på arbejdet, hvor alarmen gik og alle skulle forlade bygningen.

21/11-2022
Her til morgen har vi fået den første sne. Det blev ikke til meget, men der var sne. Har stadig mange smerter, og overvejer om jeg skal kontakte dem igen, eller om jeg lige skal se tiden lidt an.

20/11-2022
Har desværre haft en del smerter efter operationen, og frygter lidt at der er gået noget infektion i det. Så weekenden har kørt i lavt gear, men jeg har brugt tiden til at få ryddet lidt op i mine gamle filer på mine pc'ere, og lavet backup at det der skulle gemmes. Det endte med en samling på ca. 3 Terabyte, eller omkring 3 mio filer. Det tog 2,5 døgn at gemme tingene fra en harddisk til en anden.

17/11-2022
Tilbage på arbejdet igen. Burde nok have taget et par dage mere derhjemme, men havde en software pakke som skal sendes ud fredag.

16/11-2022
Har valgt at blive hjemme i dag, da jeg stadig er øm efter operationen.

15/11-2022
Er blevet opereret igen her til morgen, og håber at det bliver bedre dennegang. Operationen gik godt og varede ca to timer med fuld narkose. Er hjemme igen, men er selvfølgelig øm efter operationen.

14/11-2022
Har ikke haft så meget tid til at arbejde videre med siden det sidste stykke tid, men det skal nok komme igen. Foreløbig vil jeg igen prøve at holde denne status nogenlunde opdateret.

03/10-2022
Siden her har hele weekenden været under et massivt hacker angreb. En person forsøger at logge ind i det private område på siden via en kode generator. Indtil nu har personen afprøvet 56.000 forskellige koder uden held, og vedkommende vil heller aldrig komme ind :-) Men det bruger mange ressourser på udbyderens server, så jeg tænker at jeg i løbet af i dag, får lavet en kode som slår tilbage på hackeren:-)

02/10-2022
Fødselsdag hos min nevø.

27/09-2022
I dag har jeg valgt at give kage til mine kollegaer på arbejdet, i anledning af bebs.

26/09-2022
Min barsel er slut nu, og jeg er startet på arbejde igen. Da jeg kom på arbejde havde mine kollegaer samlet ind til en fin gave til bebs og os. Vi staretede dagen med et besøg af sundhedsplejesken og alt var super.

25/09-2022
Sidste dag af min barsel brugte jeg på at få slæbt en masse brænde ned i vores kælder, så vi har træ til vinteren.

24/09-2022
Blev endelig færdig med at klippe hæk og få styr på haven.

23/09-2022
Har nydt det fine vejr i haven og været igang med at klippe hæk. Så var vi på rådhuset for at få lavet pas til bebs.

21/09-2022
I dag har vi fået lavet pasfoto, så bebs kan få et pas lavet.

22/09-2022
Var til syn med bilen i dag, og den klarede synet uden anmerkninger.

20/09-2022
Var til samtale på sygehuset ang min operation som bliver 15. november. Derefter havde vi besøg af Sandi´s mor og søster. Fik meldt bebs ind i sygesikring danmark i dag.

16/09-2022
Vi blev inviteret ud at spise hos mine forældre, sammen med mine brødre og deres børn.

15/09-2022
Var forbi forsikringsselskabet og få bebs forsikret.

14/09-2022
Vi har haft besøg af sundhedsplejesken i dag, og bebs trives og har det fint.

13/09-2022
Amning har drillet lidt, så vi har været på sygehuset igen i dag. Vi valgte at droppe amning, og gik i stedet over til sutteflaske, hvilket fungerer fint.

12/09-2022
Vi er i dag kommet hjem, hvilket har været rigtig dejligt efter et par dage på sygehuset.

12/09-2022
Alt går godt med vores dejlige datter, og familien har været på besøg for at se hende.

11/09-2022
Her til morgen blev der prikket hul på fosterhinden for at starte fødslen. Klokken 20.59 kom vores dejlige datter til verdenen.

09/09-2022
Pillerne igår satte ikke rigtig gang i fødslen, så vi var på sygehuset igen her til morgen og fik en ny pakke piller. Hvis der stadig ikke er sket noget inden i morgen tidlig, vil de prøve næste step.

08/09-2022
Har været på sygehuset her til morgen hvor hun fik nogle piller som hun skal spise hver anden time indtil fødslen går i gang. Der kan sagtens gå et par dage endnu før der sker noget, så jeg er taget på arbejde igen.

07/09-2022
Så er det i morgen at fødselen bliver sat i gang hvis det ikke sker af sig selv inden.

06/09-2022
Har lavet en status for brand og redning i Landet og i Sønderborg på siden i dag. Det findes under fanen Links - Mine Projekter.

05/09-2022
Vi har aftalt med sygehuset i dag, at hvis der ikke kommer en fødsel inden, så vil den blive sat igang torsdag d.8/9.

04/09-2022
Fik savet lidt brænde og plantet et kirsebærtræ i haven. Så nu har jeg både æbler, pærer, blommer, kirsebær, og mirabelle i haven. Til aften lavede jeg noget lækkert mad med marineret svinekam, med mexicanske kartofler fra haven, grillede løg og tomater fra haven, og whiskey sovs. Det blev ret lækkert.

03/09-2022
Fik handlet ind i tyskland og var en tur i jysk og bilka i dag.

02/09-2022
Fredag og endelig weekend. Besøg af skorstensfejeren i dag.

01/09-2022
I dag dykkede aktierne voldsomt, og det udnyttede jeg til at få købt nogle flere aktier i bla Matas. Efter arbejdet fik jeg handlet ind og kørt bilen en tur i vaskehallen.

30/08-2022
Endnu en aften på sygehuset.

29/08-2022
Er mega træt i dag. Kom først i seng kl. 3, efter at vi havde været på sygehuset. I aften står den på sidste modul af fødselsforberedelse, denne gang er det om pasning af baby de første 14 dage.

28/08-2022
Her til aften var vi igen en tur på sygehuset. Sandi har haft veer siden kl. 4 i morges, og de har været meget skiftende i løbet af dagen. Derfor valgte vi at tage på sygehuset for at hun kunne få noget smertelindring at sove på.

27/08-2022
Fik savet en masse brænde i dag, så vi har lidt til brændeovenen til vinter.

26/08-2022
Endelig fredag, nu må der snart godt komme en bebs.

25/08-2022
Jeg skal med til jordmoder kl.10.45 i dag, kl.16 skal jeg til tandlæge, og bagefter skal jeg besøge en ex som jeg skal købe noget babytøj af.

24/08-2022
Her til morgen har Sandi haft regelmæssige veer med 3-4 minutters mellemrum, hvilket betyder at det er tid til at kontakte sygehuset. Hun ringede til dem her til morgen, men fik at vide at de skulle stå på i mere end to timer før vi skulle komme derind. Eftersom der kun er gået en time, kunne jeg godt tage på arbejde, og så må hun se om det fortsætter den næste time. Så måske er der en bebs på vej i dag.

23/08-2022
Fik mine 3 tons træpiller båret ned i kælderen i går, så er godt øm i kroppen i dag. Efter arbejde var jeg en tur på shopping i tyskland, hvor jeg fik vores lager af sodavand fyldt op.

22/08-2022
I dag får jeg endelig 3 tons træpiller hjem fra tyskland. Så aftenen kommer til at gå med at få den slæbt ned i kælderen og stablet.

20/08-2022
Havde en hyggelig eftermiddag sammen med Sandi´s familie som var på besøg. Vi sluttede dagen med at tage ud at spise på Mongolian barbecue i Sønderborg.

18/08-2022
Veerne gik i sig selv, så det blev ikke til en bebs i denne omgang.

17/08-2022
I dag startede veerne kl 16, og har varet hele natten, så måske er der snart en bebs på vej.

15/08-2022
Opgav at sove ovenpå i nat, så kl 2, måtte jeg flytte nedenunder. Der er lidt skyet i dag, men der er stadig mega varmt. På arbejdet er jeg stadig igang med at oplære min nye kollega, så han kan overtage det mest nødvendige når jeg går på barsel. Jeg har fået en ide om at jeg vil lave et nyt projekt på websiden omkring navigation, altså et program der kan regne "Styret kurs devirende" ud fra "Beholden kurs retvisende", når der tages forbehold for, Strøm, Afdrift, Misvisning og Deviation, og omvendt. Tænker at lave side der både kan lave disse beregninger, og samtidig vise det grafisk. Tror det vil være en kæmpe hjælp til folk som gerne vil lære at navigere og læse et søkort osv. Det findes ikke rigtig på nettet i forvejen.

14/08-2022
Endnu en dag med ekstrem varme, har sovet virkelig dårligt i nat pga varmen. Min mave har haft virkelig ondt i maven i dag, så har ikke fået lavet så meget. Men var en tur i Bauhaus og købe lidt kemikalier til havedammen, fordi vandet var meget grønt, og jeg fik repareret pumpen til havedammen og fik vandstenen til at virke.

13/08-2022
Byfest og ringridning i Nybøl, under ringrideroptoget var der en hest der faldte om og døde. Der har været ekstremt varmt med temperaturer over 30 grader så aktivitetes nivauet har ikke været så højt.

12/08-2022
Har lige bestilt 3 tons træpiller fra tyskland, fordi jeg tror på at priserne vil blive ved med at stige og at der vil opstå mangel på dem til vinter. Allerede nu er prisen steget ca 150% i forhold til sidst jeg købte i foråret.

11/08-2022
Vi har været hos jordmoderen i dag, og da jeg kom hjem gik jeg i gang med at fælde nøddetræerne i haven. Undervejs strejkede min motorsav, så den måtte jeg også lige skille af og reparere.

10/08-2022
Tilbragte fra kl. 21.45 til kl. 2 på fødegangen på sygehuset, fordi vi var i tvivl om fødslen var gået igang. Det var der intet der tydede på, så vi blev sendt hjem igen.

08/08-2022
Ved ikke lige hvad jeg har lavet, men har fået ondt i nakken og kan ikke dreje hovedet til venstre. Har været til fødselsforberedelse hele aftenen, hvor jeg faktisk lærte meget som jeg ikke vidste i forvejen.

07/08-2022
Til fødselsdag hele dagen i Gråsten. Sandi blev overrasket af nogle gamle veninder fra fyn som holdte et baby shower for hende hjemme hos hendes mor i Grindsted. Hun troede at hun bare skulle have en dag sammen med hendes mor, hvor moren kom kl 9.30 og hentede hende hjemme hos os. Hun anede intet om at de havde planlagt det, før de kom ind af døren hjemmme hos hendes mor, så det var noget af en overraskelse for hende. Hen på aftenen kørte jeg så til Kolding og hentede hende der.

06/08-2022
Til fødselsdag hos Silas i Smedager, og hjælpe med at flytte om aftenen.

04/08-2022
Har tilføjet 250 billeder på siden, under "Foto Insta" i April 22, Maj 22, Juni 22, og Juli 22.

03/08-2022
Har været til scanning på sygehuset i Aabenraa i dag, alt er fint og bebs er som hun skal være.

02/08-2022
Har fået en ny medarbejder, som jeg har fået ansvaret for at oplære. I aften skal jeg til fødselsdag hos min nevø, som bliver 10 år i morgen.

01/08-2022
Tilbage på arbejdet efter en hårdt tiltrængt sommerferie. Første mission blivet at få opdateret denne side med nye billeder fra insta, og få opdateret status siden. Der er roligt på arbejdet, og jeg har fået en ny medarbejder som jeg skal oplære inden jeg går på barsel. Når jeg har fri skal vi fejre Sandi´s 20 års fødselsdag.

30/07-2022
I dag har jeg fået ryddet op i kælderen og kørt en masse på lodsepladsen. Har en hun hund der er i løbetid i øjeblikket, så der er ikke meget ro i hjemmet og hundene skal holdes hver for sig.

29/07-2022
Har længe haft et grantræ i haven som var ved at blive alt for stort og som jeg længe gerne har ville have fældet, men ikke rigtig har turdet det pga højden. Nu var jeg så heldig at en af naboerne manglede noget gran til at lave en krans med, og han ville gerne komme og skære træet ned til halv højde, hvis han måtte få grannet. Så det var jo bare win win for mig, og vi fik træet halveret så jeg nemt selv kan fælde resten.

28/07-2022
Havde nogle gavekort liggende til mad ude i byen, så i dag var jeg ude at spise på Mauritz i Sønderborg. Bagefter gik turen til Østerholm slotsruin, og op til flyvepladsen i Pøl.

25/07-2022
Var der igen problemer på hjemmefronten.

22/07-2022
I dag gik turen nordpå. Første stop var Mønsted kalkgruber, hvor man kan komme ned og gå i gangene under jorden og se flagermus. Derefter gik turen til Skagen og Grenen. Så gik turen til Hirtshals hvor jeg så fyret, et bunkermuseum og lidt af byen. Så fortsatte turen til Løkken, hvor jeg var nede og køre på stranden og se alle de små hvide huse på stranden. Det var ved at være spisetid, så turen fortsatte ind i Løkken by, hvor der var mega hyggeligt med en masse butikker og spisesteder der stadig havde åben, så fik aftensmad der. Næste mål var Lemvig, men desværre var kl. 23.30 inden jeg nåede frem der. Så havde slet ikke den tid jeg havde ønsket til at se det. Men jeg nåede dog at drille min veninde Smukke der, med en lille sød skattejagt, inden turen gik skråt ned over landet og hjem. Jeg var hjemme kl 4. den nat. Mega hyggelig tur.

21/07-2022
Dagen blev brugt til at slappe lidt af, og rundt og kigge på ting i området omkring Sønderborg, fik bla taget billeder af kongeskibet som ligger i Sønderborg, og jeg fik hilst på en alpaca. Dagen sluttede med en hyggelig aften hjemme på terrassen hvor der blev grillet.

20/07-2022
Det lykkedes endelig for Sandi at få hendes kørekort, så hun fik lov til at køre en masse i min bil. Vi var ude at se Taksensand fyr i Nørreskoven, og fik igen taget en masse gode billeder til samlingen. Om eftermiddagen gik turen til Brunsnæs strand, hvor der blev hygget med en god flaske vin og hvor vi så solnedgangen, inden det var tid til at gå til ro i teltet.

19/07-2022
Sandi skulle til køreprøve og jeg startede dagen med at nyde det fine vejr ved havnen og stranden i Mommark, hvor jeg fik taget en masse gode billeder:-) Om eftermiddagen gik turen til Rømø, hvor der var 1000 vis af mennesker. Var det hele eftermiddagen og aftenen, og måtte flytte bilen 2 gange fordi tidevandet simpelthen nåede hen til bilen. Det var mega varmt og på til 34 grader på stranden den dag, og vandet var mega varmt at bade i. Da jeg skulle hjem var der 6 rækker med biler i køer på flere km der skulle igennem et lille hul fra stranden og op på vejen. Det tog over 2 timer at komme fra stranden og op på vejen.

18/07-2022
Var jeg på shopping i tyskland. Der var vildt lang kø ved grænsen, jeg valgte at finde en af de små grænseovergange hvor der ikke er nogen kontrol for at undgå køren. Det endte med at jeg farede lidt vild i tyskland, men så fik jeg jo også set det:-)

17/07-2022
I dag har jeg brugt stort set hele dagen på stranden i Brunsnæs. På trods af at der var lidt overskyet, lykkedes det mig alligevel at blive solbrændt. Overvejede at bade, og gik ud for at soppe, men blev enig med mig selv om at vandet var for koldt i dag. Tabte en af mine klipklapper ude i vandet og den flød ovenpå, så ville lige træde op i den igen, og det gik ikke så godt. Jeg endte med at falde, og ja så var jeg jo alligevel under, og så kunne jeg jo lige så godt bade:-)

15/07-2022
Vågnede i teltet i morges fordi der var mega varmt. Om eftermiddagen var vi til fødselsdag hos min nevø i Gråsten.

14/07-2022
Gik turen til fyn. Vi startede med en tur i Ikea med Sandi's familie, og derefter skulle Sandi til en studenterfest i Ringe, og jeg fik tid til at kigge mig omkring på fyn. Jeg startede med at se Sulkendrup mølle, og en jærttestue som man kunne komme ind i, og derefter kørte jeg til Nyborg slot og gik en tur på voldene der. Derfeter fortsatte jeg til Svendborg og kiggede lidt rundt der, inden jeg fortsatte ned på Tåsinge og spiste aftensmad. Kl. 20 hentede jeg Sandi fra festen, og så tog vi ind og så et slot, før vi tog Fynshav/Bøjden færgen hjem.

13/07-2022
Tilbragte det meste af dagen på stranden i Brunsnæs.

11/07-2022
Var jeg en tur i Aabenraa, og om aftenen var jeg til ringridning i Sønderborg hvor der var fyrværkeri på pladsen. Sover stadig i telt hver nat.

10/07-2022
Var nede i byen i Sønderborg og se det store ringrider optog. Derefter gik turen til Kegnæs for at finde en stor sten, kaldet Grønmarkstenen som skulle ligge nede på stranden over mod Høruphav. Det lykkedes at finde stenen efter lidt søgen. Under søgningen, fandt jeg en gammel forladt lade, og inde bagerst i laden står der en gammel Opel Kadett fra ca.1975. Jeg vil forsøge at finde ejeren af denne bil, og se om den evt er til salg. Fik også lavet nogle super gode billeder af fyret på Kegnæs, og den militære kystovervågnings station der.

08/07-2022
I dag fredag, går jeg på 3 ugers sommerferie. Jeg skal lige nå at frigive en ny software til kunderne i dag, og så har jeg ellers ferie. Ferien starter med at jeg skal en tur til Rødding efter et puslebord, og derefter fortsætter turen til Esbjerg for at se Tall ships race til aften.

07/07-2022
Torsdag: Vågnede op i morges med min 6. sans, som fortalte mig at noget ikke er som det bør være. Mødte på arbejde kl.8.15 og kl. 9.30 gik turen igen hjem, for at komme til læge. Om eftermiddag sluttede vi dagen på arbejdet med en sommerferie afslutning, med OL summergames og en øl og en grillpølse og lidt underholdning. Det var mega hyggeligt.

06/07-2022
Endnu en hyggelig nat i teltet, hvor det regnede. Jeg fik svar ang. opereationen i dag. Det er ikke lykkes at finde et privathospital som kan gøre det, så jeg har været nød til at flytte operationen til den 1. November i Sønderborg. Da jeg fik fri fra arbejde var jeg en tur i tyskland for at handle ind og købe billig benzin.

05/07-2022
Har ikke sovet i nat. Det er 33 timer siden at jeg sov sidst og det kan mærkes. Der er stadig problemer på hjemmefronten.

04/07-2022
Har startet dagen med et besøg hos jordmorderen her til morgen. Alt var fint, så det var jo meget godt.

03/07-2022
Endelig kom Søndag, den store dag med Tour de france i Sønderborg. Vi var ude ved vejen og så det fra første parket, sammen med 1000 vis af andre glade mennesker. Der var en fantastisk stemning, og det var en kæmpe oplevelse. Desværre blev det hele overskygget af et skyderi i Fields i Kbh senere på aftenen. Jeg valgte igen at sove ude i teltet i haven, og det var mega hyggeligt at ligge og høre regnen i nat.

02/07-2022
Dagen før Tour de france. Har haft en stille og rolig dag, og egentlig bare slappet af og nusset lidt rundt derhjemme. Om aftenen tog vi en tur rundt og så ruten de skal køre på i morgen, og kiggede på alle de sjove ting folk havde lavet og stillet op langs vejene. Vi endte ude ved målstregen, hvor der allerede var en masse mennesker der festede, og sad ude ved vejen og heppede på alle der kørte forbi på en cykel:-).

01/07-2022
Endelig fredag. Hele byen står på den anden ende fordi der er Tour de france på Søndag, hvor rytterne skal slutte etapen i Sønderborg. Der er plantet gule blomster i hele byen, der lavet midlertidige p pladser på marker, alt er lavet gult. Broen er pakket ind i gult stof, gule cykler er over alt, kloak dæksler er skiftet ud med Tour de france logo, og selv græsset i vores rundkørsler er malet gult. Det skal nok blive fint på søndag, men tør slet ikke tænke på hvor meget det har kostet. Det er lidt overdrevet. Hen mod aften var vi ude at besøge mine forældre, og vi valgte at købe en pizza på vejen hjem, fordi det var lidt sent at lave mad. Har haft en underlig følelse/fornemmelse af et eller andet hele dagen, men ved ikke hvad det er.

30/06-2022
Har en del smerter i dag. Lige inden jeg fik fri ringede de fra visitationen, de har spurgt næsten samtlige sygehuse på fyn og i jylland, og der er ikke mange der kan lave operationen, og dem der kan har en lige så lang venteliste som de har i Sønderborg. Hun fortalte at hun havde forsøgt at ligge pres på Sønderborg sygehus, men at de havde fortalt at de kun har en kirug som kan gøre det, og hun opererer kun hver anden tirsdag. Det er så hende jeg har en tid hos 6. sep. Men de har ikke opgivet håbet helt endnu, for de mangler stadig et par svar fra sygehuse i Århus og Aalborg. Men alt i alt ser det ikke for lovende ud, og tiden d. 6 sep, kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget, når jeg skal være far omkring 1. sep.

29/06-2022
Havde en aftale hos dyrlægen kl 15.30 i dag, men de ringede kl.9 og spurgte om jeg ikke kunne komme med det samme. Milo skal til dyrlægen, for at få tjekket om alt er som det skal være efter operationen i sidste uge. Alt var super med Milo, og jeg fik ham vaccineret, nu hvor han alligevel var der. Det lykkedes mig også endelig at få fat i visitationen ang. at blive opereret et andet sted. De vil undersøge det og vende tilbage i morgen. På arbejdet arbejder jeg intenst med en kalender styring som driller lidt. Er ved at forberede et nyt websted til kun at indeholde chatbot v.2.0. Adressen til stedet kommer senere. Til aften var jeg ude at se Sønderjyllands største sten, Dybbøl stenen som skulle veje ca 500 tons :-) I følge et sagn skulle den være så stor at man kan vende en hestevogn ovenpå den. Det endte med at jeg måtte hjem og følge op på min historie efter besøget ved stenen. Tæt på stenen var der en krigergrav fra 1864, hvilket jo er hele normalt hernede i området. Men ved siden af den var der så en sten med en soldat der var faldet i 1848? Var han bare i god tid eller? Men det viste sig at der faktisk også var krig i 1848-1852:-)

28/06-2022
Smerterne taget til igen og jeg hæver op. Det går ikke super godt på hjemmefronten i øjeblikket.

27/06-2022
Stod op til et rigtigt møgvejr i dag med regn og torden. Skal have fat i sygehuset igen i dag, ang. muligheden for at komme på et privathospital. Senere i dag skal jeg ned og besøge den dagpleje vi har valgt igen. Jeg vil gerne igang med mit projekt chatbot 2.0, men det kniber lidt med at finde tiden til det. Jeg kunnne godt bruge en der har tid til at hjælpe lidt med fx at udfylde databasen med spørgsmålene osv, så jeg kun har programmerings delen. Så sig til hvis du har tid eller lyst til at hjælpe med det:-)

26/06-2022
Har ikke været i stand til at lave noget som helst i dag. Blev mega solskoldet og har ikke engang kunne have tøj på i dag. Så dagen er gået med kolde bade og lidt film på sofaen, og en masse aloe vera creme. Håber det bliver bedre i løbet af de næste par dage.

25/06-2022
Var på stranden ved Broager hele dagen, for at bade og tage sol, hygge med kolde drikke osv. Desværre endte det med at jeg blev mega solskoldet over hele kroppen.

24/06-2022
Skulle have været på operationsbordet kl. 11 i dag, men kl 8 ringede de og aflyste operationen, fordi de ikke havde en kirug der kunne finde ud af det. De vil så tilbyde mig at få det gjort på et privathospital i stedet, så det modtager jeg et brev om i dag. Om eftermiddagen var vi i Rødekro for at købe en kravlegård. Der hvor vi købte den havde de 2 kæmpe store Akita hunde, men de var nu mega søde. Hen mod aften tog vi en tur til tyskland efter billig benzin og et smut forbi mine forældre.

23/06-2022
Det ser ud til at hævelsen på Milos fod er begyndt at aftage, men han vil stadig ikke støtte på benet. Han fik smertestillende medicin her til morgen inden jeg kørte på arbejde. Jeg er ved at mentalt forberede mig på min operation i morgen. Håber det bedste.

22/06-2022
Vågnede i morges med en hund der ikke kunne gå på sit højre forben. Så måtte bære Milo ud at tisse. Derefter kontaktede jeg dyrlægen og fik en tid 9.30. Milo blev bedøvet og de tog røntgen billeder af benet. De viste at han havde slidgigt i 2 af ledene, og at det med stor sandsynlighed er derfor at han har ondt. De tilbød at operere ham med det samme, nu hvor han alligevel var bedøvet. Det sagde jeg ja til. En time efter var han færdig, og jeg fik en bedøvet og sovende hund med hjem i bilen. Nu skal han så have smertestillende i en uge, og så må vi se hvad status så er.

20/06-2022
Sandi er taget på skole i denne uge. Da jeg fik fri fik jeg besøg af min ex som jeg ikke har set længe. Hun havde skrevet en bog med en masse ting som jeg aldrig fik svar på. Vi havde en rigtig god dag, hvor vi fik snakket ud om en masse ting, og vi brugte hele eftermiddagen og aftenen på at tage rundt og se nogen af de ting hun aldrig fik set hernede.

19/06-2022
Var I jysk og købe en ny madrass til tremmesengen, og en ny hovedpude til mig. Resten af dagen gik med at ryde lidt op.

18/06-2022
Brugte dagen på at klippe hæk, efter en del start vanskeligheder, hvor hækklipperen ikke ville køre.

14/06-2022
I dag skulle jeg til en kontrol på sygehuset efter operationen sidste år, det udviklede sig meget uventet. Jeg har i et år nu haft nogle periodiske smerter efter operationen, og i dag kunne lægen pludselig se hvad det var som jeg klagede over. Så hun fik arrangeret en akuttid til en ny operation, så jeg allerede skal opereres igen om 10 dage. Inden operationen, skal de have blodprøver, EKG, målt blodtryk og snakket med bedøvelses ambulantoriet osv. Det fik hun arrangeret, så det hele blev overstået med det samme, og nu er jeg så klar til operationen. Så det blev ikke til mange timer på arbejdet idag, og når jeg har fri skal vi til grill fest i Bolderslev:-) Dagens gode nyhed er at der endelig er kommet styr på vores barsel og hvilke regler der gælder for min kæreste:-)

13/06-2022
I dag gik jeg tidligt hjem fra arbejde, fordi jeg skulle til tandlæge. Jeg havde været så uheldig at knække en fyldning i en tand, så det skulle fixes.

12/06-2022
Var til Selines fødselsdag i Bolderslev, hvor vi bla så paca'er og et storkepar på rede.

11/06-2022
Lørdag havde vi en hyggelig dag til Kliplev mærken, hvor vi så dyr og fik købt lidt på markedspladsen, og nød det fine vejr med en pølse og en fadbamse. Senere på dagen tog vi en tur til Flensborg og fik billig benzin på bilen, og om aftenen sluttede vi af med at grille på terrassen.

10/06-2022
Jeg er meget stresset for tiden, så er glad for at det endelig er fredag. I går havde jeg en lille kamp med både borgerservice og udbetaling danmark ang. barsel efter de nye regler. Vi er endt i en situation hvor min kæreste ikke passer ind i nogle af de regler de har lavet, og ingen kan fortælle os hvad der så gælder for os. Det er virkelig frustrerende. De kommende dage står på Kliplev mærken, tandlæge, undersøgelse på sygehuset, 2 gange fødselsdag, kærestens glukosetest.

08/06-2022
Jeg er begyndt på at lave en forbedret udgave af chatbotten. Den får en ny og mere struktureret database, og den kommmer til at indeholde endnu flere spørgsmål og svar, og meget længere og mere uddybende svar. Indtil nu kan den genkende mere end 5000 spørgsmål, hvor den gamle kun kunne genkende ca. 2500:-)

07/06-2022
Så var vores mini ferie slut, og er tilbage på arbejdet igen. Dagens gode nyhed er at vi har fået en privat dagpleje plads fra marts 23, selvom vi først skal bruge den juli 23.

06/06-2022
Vi startede dagen med en tur til Kolding for at hente en hylde til stuen. Resten af dagen brugte ude hos mine forældre, fordi det er fars dag i dag.

05/06-2022
Jeg har haft gang i at lave sætte en ny router op og lave wifi net i hele huset. For at gøre det lidt sjovt for naboerne, har jeg lavet 5 wifi net som alle hedder "pornhub" :-)

03/06-2022
Endelig fredag, og i dag tager jeg hjem fra arbejde kl 13. fordi vi får 1. besøg af en sundhedsplejeske.

02/06-2022
Måtte hente kæresten og køre hende på sygehuset i dag. Hun havde mavesmerter og synes ikke at hun havde mærket så meget til baby i dag. Vi ankom til sygehuset kl. 13, og heldigvis tog de det meget seriøst og lavede både blodprøver, urinprøve og en halvtimes kontrol af babys hjerterytme og til sidst en scannnig. Der blev ikke fundet nogen problemer, og kl.17.30 måtte vi tage hjem igen.

01/06-2022
Var ude at gå en tur langs vandet ved skeldekobbel, da vi fik fri.

31/05-2022
Så fik vi det sidste malet:-) Min hund Milo synes lige at der skulle lidt ekstra arbejde til, eftersom han dyppede 2 af hans poter i malerbakken, hvorefter han løb en tur rundt i stuen:-).

30/05-2022
Vi har flyttet rundt i stuerne, og smidt en stol ud og planen er så at tv'et skal op at hænge på væggen så tv bordet kan ryge ud:-) Det giver meget luft i stuerne, hvilket er dejligt inden vi får vores bebs.

29/05-2022
I dag gik vi igang med at male radiatoren, men vi slap op for spaymaling, og måtte ud at hente en ny. Det pyntede helt vildt at få den malet. Eftermiddag og aften blev brugt på at male resten. Vi var færdige ved 23 tiden, og så fik vi lige den skøre ide at lave en gang boller i karry inden vi gik i seng:-)

28/05-2022
Holder en pause fra malerarbejdet i dag, da vi er til oldtimerløbet i Gråsten hvor der deltager over 1000 gamle klassiske biler og over 300 Harley Davidson motorcykler (Skal nok få lagt en masse billeder fra det i fotoalbummet hurtigst muligt). Vejret var fint og vi fandt en god plads oppe ved Ulsnæs centeret, hvor vi sad hele eftermiddagen og kiggede på biler og fik lidt at spise og drikke. Der er også Nybøl festival i dag, med masser af musik fra lokale amatør bands. Vi sluttede dagen med en pizza nede ved vandet.

27/05-2022
Vi er kommet godt fra start med at male. Vi fik grundmalet det hele i dag.

26/05-2022
Så starter vi en forlænget weekend. Planen er at få malet stuen, og buerne og den gamle radiator. Så vi har været ude at købe maling og pensler osv.

24/05-2022
Endelig fik kæresten 1. del af sin prøve i hus:-)

23/05-2022
Tilbage på arbejdet igen. Er ved at starte nogle nye spændende projeker op der.

22/05-2022
Fik sprøjtet gift i haven og kan se at alle mine solsikke nu titter frem af jorden. En af tomatplanterne var døde, så den blev skiftet ud med en ny.

21/05-2022
Havde en ret aktiv dag hjemme med en masse oprydning, hvor vi fik sorteret godt ud og kørt ting på lossepladsen.

19/05-2022
Der er sket noget dybt tragisk i familien, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.

16/05-2022
Tilbage på arbejdet igen. Det går lidt langsomt med denne side for tiden, da jeg i øjeblikket arbejder med at lave en webshop på en anden side.

15/05-2022
Fik lavet en masse i haven i dag. Fik bla. lavet et helt bed med solsikker. Havde købt en ny giftsprøjte i Jem og fix, og selvfølgelig virkede det billige lort ikke, så fik ikke sprøjet. Skal ud at købe en ny i morgen, i en forhåbentlig lidt bedre kvalitet end det lort de sælger i Jem og fix.

14/05-2022
Har været til grillparty i Grindsted hele dagen:-) Det var mega hyggeligt med stigegolf og kongespil på græsset, og en fantastisk god mad. Fik også taget nogle smukke billeder af min gravide kæreste, med nogle gule rapsmarker i baggrunden.

13/05-2022
I dag er jeg blevet lidt mere frisk. Dagen bliver brugt på total afslapning og hygge derhjemme med varme hveder og god mad:-)

12/05-2022
Ligger stadig syg.

11/05-2022
Vågnede op i morges og var totalt tappet for energi, med ondt i halsen og mega forkølet. Så jeg bliver hjemmme under dynen i dag:-).

10/05-2022
Inviteret ud at bowle og spise på Bones med firmaet:-).

09/05-2022
Var ude at se på en privat dagpleje plads. Det var et super dejligt sted og vi håber at vores barn får en plads der:-).

08/05-2022
I dag er det Søndag og morsdag, så var ude hos mine forældre med en blomst til min mor:-).

07/05-2022
Var en tur i Billigblomster og købe en masse planter til haven, og i Davidsen for at hente plantesække (eller som vi kalder dem her, kvindelige gartnere) :-).

06/05-2022
Fik et godt tilbud på grill koteletter, så var ude at hente 4,5kg af dem:-).

04/05-2022
Er begyndt at høste friske asparges i haven, og det er bare så skønt:-).

02/05-2022
Har opdateret fotoalbum for April 22 i dag:-).

01/05-2022
Søndagen stod på rensning af havedammen. Først skulle alle fisk fanges, og derefter tømte vi hele havedammen og fik fjernet alle planter og slam fra bunden, inden vi fyldte den op med vand igen. Det svinede helt vildt og jeg var nød til at gå i bad med alt tøjet på da vi var færdige. Omkring kl 19 var der atter vand i dammen, og det pyntede helt vildt:-).

30/04-2022
Lørdag havde vi en hyggelig tur på shopping i til Kolding storcenter, og til aften spiste vi på Flammen i Kolding:-) På vejen hjem tog vi et smut til Haderselv dam, hvor vi fik taget lidt gode billeder.

29/04-2022
Lidt stressende dag på arbejdet. Havde en software pakke der skulle leveres inden kl 14. Da jeg havde fri, for jeg en tur forbi mit forsikringsselskab fordi jeg skulle have lavet en ny forsikring. Senere stod den på lidt indkøb og en tur til Smøl vold, hvor jeg fik taget nogle gode billeder af de gule marker:-)

27/04-2022
Var til lønforhandling i dag, og fik en lønforhøjelse på lidt over 4% :-) Var også på shoppingtur til Tyskland, og fik 3 nye Hilfiger trøjer:-)

24/04-2022
Søndag stod på afslapning og hygge.

23/04-2022
Har brugt lørdagen i haven, hvor der bla blev renset op i havedammen, og var ude at gå en tur i skoven.

22/04-2022
Så blev det fredag igen, og glæder mig til weekenden og at kæresten kommer hjem fra skolen i Mommark. Det er også i dag at jeg skal til den årlige lønforhandling, og den bliver nok ret spændende nu hvor inflationen er så høj.

21/04-2022
Fik lavet en del i haven da jeg fik fri i dag, og var til fødseldag hos min nevø som bød på lækker mad fra Mongolian barbecue.

20/04-2022
Endnu en fantastisk dag med sol lige fra morgenstunden. Har fået lagt lidt billeder i fotoalbum for Marts og April. Da jeg kom hjem fik jeg ryddet et bed i haven, så det nu ser pænt ud igen.

19/04-2022
Tilbage på arbejde, efter en god og hyggelig påskeferie. Resten af ugen skal jeg være alene hjemme med hundene, fordi kæresten er på skole. Har brugt dagen i dag i haven og nyt det fine vejr. Vores firma synes åbenbart at vi skulle have lidt mere plads. I hvert fald har de købt nabogrunden og bygningerne ved siden af.

18/04-2022
Så fik vi købt barnevogn i Fåborg:-) Vi brugte dagen og det gode vejr til at tage rundt på fyn og langeland, hvor vi bla var inde og se Langelandsfortet, hvor vi fik en guidet rundvisning. De havde bla. en ubåd, og i den sad der et termometer fra det firma jeg arbejder i.

17/04-2022
Holdte påske i Gråsten, sammen med mine forældre, brødre, deres kærester og børn. Vi havde en hyggelig dag med æggejagt og hvad der nu hører til:-)

15/04-2022
Havde en hyggelig dag i Grindsted, hvor vi var til fødselsdag hele dagen:-)

13/04-2022
Glukosetest i dag, og endelig påskeferie:-)

12/04-2022
Nyder det gode vejr med en tur rundt langs vandet:-)

10/04-2022
Køkkenhaven er nu klar til at få plantet i, og jeg fik købt læggekartofler. Det bliver skønt til sommer med egne grøntsager og bær fra haven.

09/04-2022
Fik lavet lidt i haven, var bla ude at købe gødning til græsplænen og fik det strøet ud. Desværre var jeg så heldig at få et par af de der gødningsperler ned i mine sokker, og opdagede for sent at de er ætsende. Så har fået et pænt sår på vristen som bliver større og større:-).

08/04-2022
Scanningen gik godt og alt var som det skulle være, og endelig fik vi at vide om vi skal købe pink eller lyseblåt tøj til bebs:-).

07/04-2022
Glæder mig til i morgen hvor vi får kønnet på barnet at vide, og forhåbentlig nogle nye scanningsbilleder.

06/04-2022
Linket "1000 grunde fra min ex" er flyttet til "Login" delen, efter ønske fra hende. Har samtidig udvidet "Login" delen kraftigt i dag, samt tilføjet endnu flere memes på siden i dag. Fik en gave fra firmaet fordi vi igen igen har omsætningsrekord. Dagen sluttede med en shopping tur og aftensmad i Førdepark i tyskland.

05/04-2022
Har tilføjet flere memes til siden i dag, og har endelig fået svar fra min røntgen af hjerte og lunger. Alt var som det skulle være, og hjertet sad stadig det rigtige sted :-). Glæder mig til på fredag, hvor vi får barnets køn at vide.

04/04-2022
Har her til morgen afleveret bilen på værksted, fordi den skal have nye styrekugler i dag. Er begyndt at arbejde på en ny webside, med en skattejagt rundt omkring i Sønderjylland. Konceptet bliver at man på siden kan finde nogle hints til hvor man kan finde en skat i forskellige byer i Sønderjylland. Skatten man skal finde består af en kode, som skal indtastes på siden. Den første som finder hver skat, og indtaster den korrekte kode på siden, vil modtage en sponsoreret præmie. Det stormer i dag og der var ekstremt lavvande. Der blev også tid til et besøg hos skoleskibet Georg Stage som ligger i haven i Sønderborg i disse dage.

03/04-2022
Holder max weekend, med afslapning på sofaen og en god serie på Discovery+.

01/04-2022
Endelig fredag, fik frigivet software version beta 8 i dag på arbejdet, efter en test med over 500 kombinationer. I aften skal jeg til fødselsdag i Bolderslev, og møde en masse nye mennesker.

31/03-2022
Brugte aftenen på en shopping tur til tyskland. Var så heldig at få en rabat kupon på bland selv slik, til 3,89kr pr 100 gram. Men efter som vi har masser af slik derhjemme, valgte jeg at forære den til en anden kunde i butikken, som blev meget glad for den.

27/03-2022
Endnu en dag med smukt vejr. Hundene har nydt at være ude i haven hele dagen. Dagen gik med at få ryddet bede i haven, og sluttede med en pizza nede ved vandet og et besøg hos mine forældre.

26/03-2022
En aktiv dag i haven. Fik klippet græs i både for og baghaven, ryddet bedet med aparges, kørt affald væk, var ude at købe en ny trillebør og haveredskaber.

25/03-2022
I dag starter dagen med røntgen fotografering af mine lunger, for at vurdere om jeg kan holde til en ny behandling med en meget hidsig medicin som skal indsprøjtes hver 14 dag. Desværre er der risko for en masse meget alvorlige bivirkninger, så jeg overvejer kraftigt om jeg vil have denne behandling. Vejret er skønt i dag, så når jeg har fri vil jeg hjem og klippe buske ned i haven.

24/03-2022
I dag er bilen til service, og så skal forruden skiftes fordi den er revnet efter et stenslag:-) Her til formiddag fik jeg lagt endnu flere memes op på denne side. Senere i aften skal jeg hjælpe med at hænge en krans op, sammen med nogle naboer, fordi genboen har guldbryllup i morgen. Min ex valgte at skrive igen i dag.

23/03-2022
Var til jordemoder i Aabenraa for første gang i dag:-) Vi glæder os så meget til at baby kommer.

21/03-2022
Så kom der igen flere memes på siden:-)

17/03-2022
Var på sygehuset igen i dag. De fandt ud af at jeg skal prøve en ret voldsom behandling med indsprøjtninger hver 14. dag og en masse ikke ufarlige bivirkninger. For at kunne få denne behandling skal jeg testes for en masse andre ting og have taget røntgen af mine lunger:-) Samtidig blev jeg henvist til kirugisk afdeling igen, med henblik på en ny operation:-)

09/03-2022
Så blev der tilføjet flere memes:-)

07/03-2022
Er ved at forberede en masse memes til siden, som nok bliver lagt ind en af de kommende dage.

07/03-2022
Har været en del aktiv på nettet og brudt nogle gamle løfter, nu hvor krigen har mellem Ukraine og Rusland kører i højeste gear. Alle må jo gøre deres del for at få stoppet denne krig.

06/03-2022
Har haft en aktiv weekend, med både shopping i tyskland og oprydning der hvor der skal bygges om til børneværelse.

04/03-2022
Har lige tilføjet et par links under Økonomi, efter at være blevet kontaktet af Jonas fra Unge Investorer. Fik sendt en ny software opdatering ud fra arbejdet i dag, så nu står den på weekend:-)

24/02-2022
Jeg holder fri fra arbejde i dag, fordi dagen står på baby scanning. Jeg lover at der nok skal komme et billede op af bebs. Senere på dagen skal jeg til tandlæge.

23/02-2022
Har tilføjet billeder under fanen Foto Insta i dag. Der blev tilføjet 50 billeder.

21/02-2022
I dag havde vores hund Daisy fødselsdag og det blev selvfølgelig fejret lidt:-) Desværre gik teoriprøven ikke helt som planlagt, men hun prøver da bare igen.

20/02-2022
Blev den lykkelige ejer af endnu en stationær pc, som skal bruges som server. Har nu 3 stationære, og 3 bærbare computere i drift + arbejds pc:-)

19/02-2022
Så står den på oprydning i værelserne ovenpå, så vi kan starte renoveringen med børneværelse og hems.

14/02-2022
Læge i dag, hvor vi fik lavet vandrejournal.

12/02-2022
Hyggelig fødselsdag i Grindsted. Fik en masse baby udstyr med hjem. Tak for det:-)

10/02-2022
Ny blodprøve i dag, endelig lykkedes det:-)

07/02-2022
Vi tager lige en ny ny blodprøve i dag:-)

04/02-2022
Mega spændende scanning på sygehuset i dag:-)

01/02-2022
Vil gerne dele en nyhed som vi har ventet med at dele til nu. Jeg skal være far i slutningen af August:-) Vi har vidst det siden d. 24 december hvor graviditets testen var positiv, så det var noget af en ekstra julegave at få:-)

26/01-2022
Tror jeg har fået Corona, har i hvertfald en masse symptomer på det i dag, og skal testes senere. Har fået en ny pc på arbejdet i dag, efter at det lykkedes mig at slide den gamle op:-)

25/01-2022
Var på sygehuset til scanning igen i dag, og fik en meget glædelig nyhed.

24/01-2022
Så lykkedes det mig at slide en pc mere op på arbejdet, så jeg har fået en ny i dag:-).

23/01-2022
Barnedåb i Egtved hele dagen.

22/01-2022
Hovedrengøring af bilen.

20/01-2022
Eftersom at jeg modtog en del scam og spam mails fra siden, har jeg i dag ændret sidens kontakt formular, for at undgå dette.

17/01-2022
Har i dag modtaget kultfilmen Cannibal Holocaust som jeg glæder mig til at se.

16/01-2022
Søndagen startede også tidligt med at være chaufør for en der skulle i svømmehallen med min brors kæreste. Var også ude at købe en dåbsgave til barnedåben næste weekend.

15/01-2022
Var tidligt oppe i dag, fordi jeg var chaufør for en der skulle være på glatbanen kl.8. Om eftermiddagen og aftenen var jeg til fødselsdag i Gråsten.

14/01-2022
Var en tur til Sikringsstilling Nord i Anholm for at se på bunkere fra 1916. Det var ret interessant at se de 100 år gamle metal døre som stadig sidder i dem.

12/01-2022
Så fik jeg lavet en GPS tracker og et kort til at finde steder ud fra GPS koordinater. Du kan finde dette under "Links" , "Mine projekter".

10/01-2022
Startede dagen kl.9 hos lægen uden at komme videre. Efterfølgende har den stået på arbejde med at få en software færdig til release på arbejdet.

07/01-2022
Har lavet en QR code generator på siden. Hjemme er Daisy kommet i løbetid og Milo er blevet et marreridt, så de skal holdes hver for sig det næste stykke tid.

06/01-2022
Har lavet en side der kan tjekke om et CVR eller CPR nummer er gyldigt eller fake. Der ligger et link til siden under "Links", "Mine projekter".

05/01-2022
Fik en dårlig nyhed hos lægen i dag, og ellers kommer resten af dagen til at stå på møder.

03/01-2022
Tilbage på arbejdet igen. Året starter med en masse nye spændende projekter.

31/12-2021
Startede dagen med en tur i MR scanneren på Sønderborg sygehus. Sluttede dagen med en hyggelig nytårs aften ude hos mine forældre, sammen med mine brødre, deres kærester og børn. Det var en mega hyggelig og sjov aften.

29/12-2021
Var en tur i Grindsted for at bytte julegaver.

28/12-2021
Min PCR test var negativ og jeg har i dag kunne tage ud at besøge familien og få købt ind. Var også en tur hos lægen i dag. Her til aften opdaterer jeg websiden her. Har bla lagt en opdateret liste med min dvd samling ind på siden, under "Links".

27/12-2021
Har fødselsdag i dag, men kan desværre ikke rigtig holde noget, nu hvor jeg stadig er i isolation. Så jeg må holde den en gang i Januar. Fik taget en ny PCR test i dag. Hvis den er negativ er jeg ikke længere i isolation.

26/12-2021
Stadig i Corona isolation.

25/12-2021
Havde en stille og rolig juleaften hjemme med god mad og hygge efter omstændighederne.

24/12-2021
Startede dagen med at få den vildeste julegave jeg nogensinde har fået:-) Den kommer uden tvivl til at påvirke resten af mit liv. Jeg kan desværre ikke afsløre hvad det er endnu, men det kommer på et tidspunkt. Fik også svar på min PCR test i dag og den var negativ, dog skal jeg blive i isolation og få lavet en ny test på min fødselsdag d 27. december. Så det bliver en stille og rolig juleaften derhjemme i år med lidt lækker mad.

23/12-2021
Forbereder mig på at skulle holde jul hjemme i år, selvom jeg skulle have holdt den sammen med familien.

22/12-2021
Modtog i dag et opkald på arbejdet om at jeg var nærkontakt i forhold til Corona og at jeg skulle tage hjem med det samme og gå i isolation. Ikke lige den fedeste start på min juleferie, men jeg tog hjem og fik lavet en PCR test og hjemmetest som viste negativ.

20/12-2021
Var på arbejde i 5 timer i dag, på trods af at det er Søndag. Har et projekt som skal afsluttes inden jeg går på juleferie. Aftenen sluttede med en tur på skadestuen, da jeg var så uheldig at træde forkert og forstuve min fod.

19/12-2021
Har modtaget en ny og større hardisk til min pc i dag. Så den er blevet monteret og der var lige 3TB data og billeder der skulle flyttes over på den.

18/12-2021
Så blev der tid til endnu en Corona vaccine og test.

17/12-2021
Måtte en tur til dyrlægen med min hund Milo i dag. Dyrlægen gætter på at Milo har fået en hjerneblødning.

16/12-2021
Er blevet færdig med at købe julegaver. I dag har jeg opdateret Insta galleri for September, Oktober og November på siden.

13/12-2021
Kontrol på sygehuset i dag. Det ser ud til at jeg skal have en ny behandling via drop, og der er bestilt en ny MR Scanning.

12/12-2021
Så blev de første julegaver købt.

10/12-2021
Coronatest i dag. Er ved at opdatere min liste med dvd film her på siden.

28/11-2021
Havde en dejlig dag i Koldig storcenter, og var ude at spise på Flammen i Kolding.

26/11-2021
Fødselsdag hos min niece.

25/11-2021
Har ændret formatet af alle sider fra html til php i dag. Dette gør at jeg kan opdatere alle siderne på en gang, og det gør livet betydeligt nemmere i fremtiden.

24/11-2021
Arbejder hjemme i dag, og skal til en ny undersøgelse og samtale på sygehuset.

23/11-2021
Har oprettet en gæstebog på siden under "Links","Mine projekter", "Sidens Gæstebog". Du er velkommen til at skrive en lille hilsen i den:-).

20/11-2021
Er begyndt at fylde billeder i foto albummet i dag.

18/11-2021
Telefonmøde med sygehuset i dag. Forhåbentlig har de fundet ud af noget brugbart nu.

16/11-2021
Har fået lavet mulighed for at kunne sende billeder til siden under "Links" "Mine projekter" "Upload et billede" idag. Når jeg kommer hjem står der 2 tons træpiller som jeg skal have slæbt ned i kælderen, og så er det i dag at der skal stemmes.

13/11-2021
Så blev det tid til at få vinterdæk på bilen.

12/11-2021
Idag blev der tilføjet lidt mere her på siden, og jeg fik lavet et login område til ting som alle ikke skal have adgang til.

11/11-2021
Tid til lidt selvforkælelse. Spise hos Bones i dejligt selvskab.

10/11-2021
Skal have den alm. influenza vaccination i dag, og så er det jo Mortens aften hvor menuen står på And med hele tilbehøret hjemme hos mig.

08/11-2021
Har i dag tilføjet lidt flere billeder på siden, og lavet et slavearbejde med at opdatere links på alle sider.

03/11-2021
Var ude at spise på Mongolian Barbecue. Havde en mega hyggelig aften i godt selskab.

28/10-2021
Ligger stadig på sygehuset. Har ikke sovet i 36 timer og venter på en CT scanning.

27/10-2021
Har fri i dag, fordi jeg skal til undersøgelse på sygehuset. Undersøgelsen gik godt, men der opstod problemer om natten, med kraftige mavesmerter. Kl. 4 om natten blev jeg hentet af en ambulance og kørt på sygehuset.

26/10-2021
Endelig lykkedes det at få fat i en kranbil, så båden kan komme op i dag.

25/10-2021
Fik en masse parfume hjem fra Holland i dag. Er startet med at faste, inden min undersøgelse på sygehuset på onsdag.

18/10-2021
Har tilføjet et afsnit mere under Citater, som kommer til at indeholde frække memes og citater.

11/10-2021
Har bestilt en masse hårfarve i dag.

08/10-2021
Er igang med at klargøre sejlbåden til at komme op af vandet. I dag lykkedes det at få pillet masten af, på trods af at kranen svigtede lidt.

05/10-2021
Er ved at forberede fanen Foto album til 4 års billeder.

30/09-2021
Så fik jeg optimeret samtlige gallerier under fanen Insta foto. I dag skal jeg til 2 x fødselsdag hos mine nevøer.

24/09-2021
Der er desværre ikke sket så meget på siden i et stykke tid, fordi jeg har haft fokus på at lave chatbotten, som du også kan prøve herinde. Dog har jeg i dag opdateret billeder fra min instagram med nye billeder fra april og til nu. Det blev til ca. 250 nye billeder her på siden.

12/08-2021
Har ikke fået meget søvn i nat. Har kastet op hele natten fordi jeg ikke kan tåle de Imurel piller som jeg har fået. Håber at de snart finder en anden medicin jeg kan bruge i stedet. Arbejder lidt på denne side, har lige tilføjet en side 3 med citater.

10/08-2021
I dag skal jeg til Esbjerg og se en lille nyfødt baby.

08/08-2021
Var til en fantastisk rund fødselsdag på Providence i Stranderød. Det var en mega hyggelig dag, og en helt fantastisk udsigt ud over Flensborg fjord og Okseøerne.

06/08-2021
Var på shopping i borgen i Sønderborg for at købe det sidste tøj og sko til de kommende begivenheder og fester i familien:-)

04/08-2021
Tilbage på arbejde igen efter en lang og god sommerferie, med en masse oplevelser:-) Fik lige et par dages ekstra sommerferie, fordi der var nogle ting der skulle være færdige på arbejdet inden jeg tog på ferie, og derfor fik jeg den skubbet 2 dage.

03/08-2021
Har været ude at købe tøj til 2 gange fødselsdag og et bryllyp. Fik købt 2 par bukser, 2 skjorter og en habit jakke:-) Til aften kontaktede min ex mig igen. Ved ikke rigtig hvad hun vil mig, og hun har 3 gange før addet mig igen, for så at slette mig igen kort tid efter. Så håber da at hun vil holde kontakten dennegang.

29/07-2021
Var til en hyggelig og aktiv fødselsdag hos min nevø. Vi var på skattejagt og skulle i hold lave en masse aktiviter på turen:-)

22/07-2021
Så blev jeg færdig vaccineret mod Corona:-)

21/07-2021
Hyggelig tur med familien til Lego House:-)

17/07-2021
Havde en fantastisk sejltur til Ærø med båden:-)

29/06-2021
Har været taxa for Sandi i nat:-) Hun er blevet færdig med hendes eksamen og sluttede den med flotte 2 ciffrede karakterer og et legat på 5000kr for hendes flotte indsats:-) Det skulle selvfølgelig fejres med en lille fest:-)

28/06-2021
Har været ude at hente en brugt gasgrill, som jeg fik lov til at overtage fra min bror:-)

27/06-2021
Fik klippet den ene hæk, nu mangler der kun 3 hække endnu:-)

25/06-2021
Besøgte mine forældre:-)

24/06-2021
Brugte min aften til generalforsamling i lystbådehavnen:-)

23/06-2021
I dag er der sankthans, jeg regner med at vi tager lidt rundt i aften indtil vi finder et hyggeligt sted:-)

22/06-2021
Har snakket med lægen idag. Min tråd fra oprationen er desværre faldet ud, selvom den skulle have siddet i flere måneder endnu. Det betyder desværre at problemet kan opstå igen, indenfor den nærmeste fremtid. Samtidig skal jeg nu trappes helt ud af binyrebarkhormon:-)

21/06-2021
Startede dagen med en tur på sygehuset for at få lavet nye blodprøver. I Søndags bestilte jeg 2 nye ure på nettet, fordi mit det gamle var gået død for strøm. I dag fik jeg så øje på et flot Tommy Hilfiger ur på nettet som jeg før har kigget efter. Det kunne jeg simpelthen ikke sige nej til, så nu er der 3 nye ure på vej til mig med posten:-)

20/06-2021
Har haft en god dag og aften til fødseldag i Grindsted. Det blev også lige til et smut til Esbjerg om aftenen, inden turen gik hjem igen.

18/06-2021
Ny kontrol på sygehuset. Eftersom der ikke er nogen endelig diagnose endnu, er der heller ingen svar på hvornår drænet skal ud. Foreløbig skal det blive i 3 måneder mere, og så skal der tages stilling til hvilken type operation der skal til for at fjerne det. Indtil videre hedder det statig reduceret binyrebarkhormon og blodprøver hver uge. En ny scanning vil blive bestilt.

17/06-2021
Hyggelig aften på vandet med god vind og begge sejl i brug, så båden kom helt om på siden at ligge. Det blev til en sejltur på omkring 50km den aften.

15/06-2021
Arbejde længe og grille.

14/06-2021
Til lægen og få lavet nye blodprøver.

13/06-2021
Søndags afslapning.

12/06-2021
Fødselsdag hos min skønne nevø i dag. Havde en hyggelig eftermiddag. Om aftenen fik jeg lavet noget strøm i båden, og så tog jeg første overnatning i båden.

11/06-2021
Første vaccination.

09/06-2021
Tog tidlig fri fra arbejde, og kørte ned til vaffelboden i Sønderborg og købte nogle gode sandwich. Derefter var jeg ude at sejle på flensborg fjord, i det skønneste vejer. Fantastisk at sidde ude på vandet hele aftenen og nyde det gode vejr, maden, drikkelsen, og bare slappe max af og nyde livet.

08/06-2021
Havde en dejlig sejltur på flensborg fjord i går aftes, hvor vi fik afprøvet båden, i næsten vindstille vejr. Fik snakket med lægen, og jeg skal trappe yderligere lidt ned på binyrebarkhormon.

07/06-2021
Har været hos lægen her til morgen og få lavet nye blodprøver, inden samtalen med sygehuset i morgen:-) Håber at vi når en lille sejltur når jeg har fri.

06/06-2021
Dagen gik med at få masten på båden og det gik alt andet end efter planen:-) Vi sejlede over og lånte en kran og fik masten monteret med 3 af wirene. Derefter sejlede vi tilbage til havnen for at montere resten af wirene og bommen osv. Da vi havde lagt til lød der pludselig et kæmpe brag, og en af wirene til masten gik løs. Derefter væltede den 7,5 meter lange mast i vandet. Vi fik trukket masten op af vandet og op på båden igen, og kunne så sejle over til kranen og montere masten en gang til. Denne gang lykkedes det så, og masten blev på båden:-)

05/06-2021
Fik tilsluttet det sidste udstyr osv i båden, så nu mangler jeg kun at få masten på, så er den sejlklar:-)

04/06-2021
Så kom båden i vandet og på plads i lystbådehavnen:-) + at der lige kom 2 tons træpiller hjem som skulle bæres ned i kælderen.

03/06-2021
Jubii, har klaret den første måned uden cigaretter, og uden at falde i en eneste gang. Er ret sikker på at dette bliver mit endelige rygestop:-). I dag lykkedes det at få fat i en vognmand med en kranbil, så båden kommer i vandet i dag, på trods af at det stormer og regner helt vildt:-)

02/06-2021
Fik langt om længde skiftet hjulene om til til sommerdæk på bilen.

01/06-2021
Samtale med sygehuset. Gode nyheder. Skal trappe ned på Binyrebarkhormon. Infektionstallet ligger rigtig godt nu.

31/05-2021
MR-Scanning af tyndtarm.

26/05-2021
Startet blidt op på arbejde igen. Arbejder ikke fuldtid men så meget jeg kan.

23/05-2021
Udskrevet med medicin. Venter på svar fra vævsprøver, skal fortsætte med blodprøver hos egen læge, plus der er bestilt en tid til MR-Skanning af tyndtarm.

20/05-2021
Opstart af behandling med antibiotika og binyrebarkhormon.

18/05-2021
Kikkert undersøgelse viser røde betændte pletter i tyktarmen. Der klippes vævsprøver ud til nærmere undersøgelse.

12/05-2021
Der bliver taget blodprøver hver dag, og mistanken er at der er tale om en kronisk tarmbetændelse.

11/05-2021
Mister i øjeblikket mere blod end kroppen kan nå at producere.

10/05-2021
Indlagt igen med voldsom blodig diarre.

07/05-2021
Udskrevet fra sygehuset.

05/05-2021
Blev opereret i dag. Operationen gik godt, og håber at jeg snart er tilbage igen.

03/05-2021
Desværre går ting ikke altid helt som man ønsker sig. Dagen hvor båden skulle i vandet, endte jeg med at blive indlagt på sygehuset, og blev skannet. Er stoppet med at ryge i forbindelse med min indlæggelse, og tænker at det her måske er en mulighed for helt at stoppe.

27/04-2021
Det lykkedes endelig at få en aftale med en vognmand og båden kommer i vandet d. 3 maj:-).

26/04-2021
Havde den årlige lønforhandling med min chef i dag, og jeg fik en rigtig god lønforhøjelse på 4,6%:-).

25/04-2021
Havde håbet på at få båden i vandet i dag, men da jeg ringede til vognmanden var beskeden desværre at de har mega travlt i øjeblikket og at der mindst går en uge endnu før de har tid til at sætte den i vandet. Lidt træls, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Så jeg brugte dagen på at nyde det fine vejr, med is på havnen i Sønderborg.

24/04-2021
Så kom plæneklipperen Yrsa til at virke igen:-) Fik hentet stenene til at lave bede med, og fik de sidste ting i orden på båden, så nu er den helt klar til at komme i vandet :-).

23/04-2021
Endelig fredag igen:-) Når jeg har fri skal jeg ud at hente reservedele til robot plæneklipperen Yrsa, og derefter har jeg aftalt at hente en masse marksten, som skal bruges til at lave bede med i haven.

21/04-2021
Skal til fødseldag i aften. Fik reservedele hjem til min robot plæneklipper Yrsa, men desværre var det ikke de rigtige dele, så de skal byttes igen.

20/04-2021
Er i dag blevet opfordret til at søge et job, som lægdommer ved vestre landsret af en bekendt. Synes det lød mega spændende, så det vil jeg helt klart gøre:-).

18/04-2021
Fik malet det sidste på båden, nu venter jeg kun på at motoren kommer tilbage fra værkstedet, så kan den komme i vandet.

16/04-2021
Skønt vejr og endelig fredag:-) Holder tidligt fri fra arbejde, fordi jeg skal en tur til dyrlægen med hvalpen, så den kan få sit sundhedstjek og vaccination i dag.

15/04-2021
Dagen startede godt med en mail i min indbakke om at jeg har vundet i klasselotteriet. Det kan kun blive en god dag. Har idag fået opdateret billederne fra Februar, Marts og April under "Foto Insta".

14/04-2021
Min robotplæneklipper "Yrsa" er gået op i røg. Printkortet i ladestationen er brændt totalt af og det kan ikke reddes. Så har fået bestilt reservedele i dag, og håber at jeg får hende til at køre igen. Min ex addede mig igen for et par dage siden og efter at have skrevet lidt frem og tilbage i et par dage, valgte hun idag at slette mig igen. Det er nu 3. gang hun gør dette efter hun slog op for lidt over 1 år siden, og jeg fandt egentlig aldrig ud af hvad hendes formål med det var. Lidt underligt at hun adder mig, for så at slette mig igen 3 dage efter.

13/04-2021
Mega god dag i dag:-) Har tjent 5794,4kr på aktier i Matas, Tryg, og Sydbank i dag. Se billede under denne måneds foto.

11/04-2021
En hyggelig søndag hjemme, med afslapning. Senere på dagen var der lidt panik pga coronatest, som åbenbart havde lukket alle steder. Men løsningen blev en tur til Kruså hvor det så lykkedes. Dagen blev afsluttet med en tur på Mcd.

10/04-2021
Dejlig dag heldagstur på familiebesøg og fødselsdag, i Grindsted, Holsted og Brørup.

09/04-2021
Endelig weekend igen. Var i Marinelageret og hente de bestilte ting til båden. Fik også plantet en masse planter om (solsikker, tagetes og lupiner), som skal i haven når vejret tilllader det.

08/04-2021
Har fået de første citater lagt ind på siden i dag. Med tiden vil der komme mange flere.

07/04-2021
Det skrider godt fremad med dennne webside. I dag kom der styr på status punktet og rammerne for fotoalbummet. Nu mangler jeg kun at ligge indholdet ind i albummet.

06/04-2021
Fik sendt bådmotoren til service.

05/04-2021
1. Påskedag. Stod op til stormvejr og sne. Troede lige at foråret var kommet, men nej. Brugte dagen på at få plantet de solsikke planter om, som jeg havde sået, så de kan komme ud i haven til sommer.

04/04-2021
Påskesøndag. Forsøgte at starte motoren op i båden i dag, det lykkedes, men motoren starter ikke godt nok, så det ser ud til at den skal have et service inden båden kommer i vandet. Fik malet lidt mere af bunden, men måtte stoppe fordi det begyndte at regne.

03/04-2021
Påskelørdag. Familiehygge med familien hele dagen.

02/04-2021
Fik bundmalet halvdelen af båden i dag. Mind mig lige på at bundmaling ikke går af hud og hår *GG* Brugte 2 timer på at skrubbe det af bagefter.

01/04-2021
Har været i Aabenraa og Sønderborg for at købe nye dele til båden.

31/03-2021
Dagen hvor jeg går på påskeferie. Arbejder i øjeblikket hårdt på at få båden gjort klar til at komme i vandet. I dag skal riggen efterses.

30/03-2021
Så fik jeg båden gjort ren indvendig.

28/03-2021
Har fået lagt mere end 2000 billeder fra min instagram ind på denne side i dag.